Justitsministeren har fremsat lovforlag om beskyttelse af whistleblowere (Lovforslag nr. L 213) Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 23. oktober 2019 direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Direktivet har til formål at yde en effektiv beskyttelse af whistleblowere og sikre en effektiv håndhævelse af EU-retten, idet whistleblowere kan bidrage til at forebygge skader og afsløre trusler mod eller forhold til skade for offentlighedens interesser, som ellers ville forblive skjult.
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre direktivet i dansk ret. Det er afgørende, at det er trygt at være whistleblower, fordi det er i offentlighedens interesse, at kritisable forhold på offentlige og private arbejdspladser kommer frem i lyset. Regeringen lægger med lovforslaget op til at indføre en omfattende og sammenhængende ramme for beskyttelse af whistleblowere i dansk ret.
Det foreslås således, at lovens beskyttelse ikke kun vil omfatte indberetninger om overtrædelser af visse områder af EU-retten som omfattet af direktivet, men også indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold. Det foreslås desuden, at arbejdsgivere i den private og offentlige sektor med 50 eller flere ansatte forpligtes til at etablere en intern whistleblowerordning, hvor dens ansatte kan indberette oplysninger om overtrædelser omfattet af lovens anvendelsesområde.
Regeringen har i videst muligt omfang udnyttet direktivets muligheder for at mindske byrderne for danske virksomheder. Med forslaget lægges der således op til, at private virksomheder med 50-249 ansatte, skal have mulighed for at dele ressourcer, ligesom det foreslås, at loven først får virkning for disse virksomheder den 17. december 2023. Det foreslås endvidere, at der som supplement til de interne whistleblowerordninger, etableres en ekstern whistle‐ blowerordning, der placeres i Datatilsynet
Med venlig hilsen
Advokatfirmaet Cator