Fremtidsfuldmagt
ERHVERVSRET
FAMILIERET
ANSÆTTELSESRET
FAST EJENDOM
PERSONSKADE
RETSSAGER
TESTAMENTE
FREMTIDSFULDMAGT
FORHANDLING AF PRISAFSLAG
Det er vigtigt at have en fremtidsfuldmagt, hvis du i fremtiden bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold.
Formålet med fremtidsfuldmagtsordningen er at styrke retten til selvbestemmelse og gøre det muligt for dig – under betryggende former – at påvirke dit eget liv og dine fremtidige forhold på trods af sygdom eller andet tab af mental kapacitet.
HVEM KAN OPRETTE EN FREMTIDSFULDMAGT?
Det kan alle personer, der:
- er fyldt 18 år.
- er i stand til at handle fornuftigt og er ved deres fulde fem. Det betyder helt konkret, at du skal være i stand til at forstå konsekvenserne af oprettelsen, før du fortsætter.
HVEM KAN VÆRE FREMTIDSFULDMÆGTIG FOR MIG?
Du kan i princippet vælge enhver person som fremtidsfuldmægtig for dig. Men der er nogle kriterier, der skal være opfyldt:
- på det tidspunkt hvor fremtidsfuldmagten sættes i kraft, skal fremtidsfuldmægtigen være over 18 år.
fremtidsfuldmægtigen må ikke være under værgemål eller selv have oprettet en fremtidsfuldmagt, som er sat i kraft.
KAN JEG HAVE FLERE FREMTIDSFULDMÆGTIGE?
Ja, det kan du sagtens. Du kan både vælge at have én eller flere fremtidsfuldmægtige.
HVORDAN OPRETTES FREMTIDSFULDMAGTEN?
- når advokatfirmaet Cator har tinglyst/registreret din fremtidsfuldmagt, har du 6 måneder til at underskrive din fremtidsfuldmagt med MitID og vedkende dig fysisk foran notaren. Notaren holder til hos den lokale ret.
- du har stadig mulighed for at ændre i din fremtidsfuldmagt.
HVILKET ANSVAR HAR FREMTIDSFULDMÆGTIGEN?
Den udvalgte person – eller de udvalgte personer – er forpligtet til at handle, som du selv ville have gjort. De har pligt til at bruge fuldmagten ud fra dine ønsker og interesser. I særligt vigtige sager – f.eks. salg af ejendom – skal fremtidsfuldmægtigen så vidt muligt inddrage dig selv og din ægtefælle/samlever/nærmeste pårørende. Fremtidsfuldmægtigen er samtidig forpligtet til at opbevare dokumentation for økonomiske dispositioner, som vedkommende tager på dine vegne.
ER FREMTIDSFULDMÆGTIGEN UNDER NOGEN FORM FOR KONTROL?
Familieretshuset fører et såkaldt ‘hvilende’ tilsyn. Det vil sige, at Familieretshuset kan gribe ind, hvis de bliver opmærksomme på noget, der kan stride imod dine interesser. I særligt slemme tilfælde kan Familieretshuset sætte fremtidsfuldmagten ud af kraft.
HVORNÅR STOPPER EN FREMTIDSFULDMAGT?
Når du dør, ophører fremtidsfuldmagten automatisk.
Den kan også ophøre, hvis fremtidsfuldmægtigen:
- ikke længere ønsker at besidde den rolle.
- selv kommer under værgemål.
Hvis du bliver syg og ikke har fået oprettet en fremtidsfuldmagt, vil Familieretshuset uden dit samtykke – og efter omstændighederne uden inddragelse af dig – kunne iværksætte en umyndiggørelse af dig ved et værgemål.
En fremtidsfuldmagt er således et privat og selvvalgt alternativ til et værgemål, hvor du samtidig kan bevare din integritet.
Prisen for rådgivning om og oprettelse af fremtidsfuldmagt er kr. 2.500. Prisen er med moms.